Vi har nu gjort det muligt at omstille kald til en telefonkø, så man ikke længere er begrænset af at bruge tid på at finde en ledig medarbejder, som man kan omstille til.
Det skal gerne gå stærkt, når en kunde skal omstilles til en kollega. Kunden vil gerne have den rette hjælp hurtigst muligt, så for lang tid med at finde en ledig kollega, som kan hjælpe, dur ikke. Derfor har vi nu gjort det muligt at omstille kald til en telefonkø, så man ikke længere er begrænset af at bruge tid på at finde en ledig medarbejder, som man kan omstille til.
Sådan fungerer det
Når du har et igangværende kald på din mobil, på Myfone.dk, eller på din bordtelefon kan du via Myfone.dk omstille et igangværende opkald til en telefonkø. Dette gør du ved at trykke på "Direkte omstilling" eller "Overvåget omstilling" på den telefonkø, som du vil omstille til.
Foretager du en overvåget omstilling, bliver du sat i kø - indtil en kollega på køen bliver ledig til at modtage din omstilling. Foretager du en direkte omstilling, bliver kunden sat i kø og vil dernæst blive præsenteret for de samme annonceringsspeaks, som andre ventende i den samme kø. Hvis der fx er aktiveret 'Automatisk callback' på køen, vil kunden få mulighed for at blive ringet op, så snart det er kundens tur. Du har også mulighed for at ringe op til en kø, hvis du har behov for at snakke med en vilkårlig person.