Er du også forvirret over de mange begreber, der omhandler erhvervstelefoni? Her får du en kort oversigt over de mest brugte begreber i telebranchen og deres betydning.
Når du kender disse begreber, er du bedre klædt på til at undersøge muligheder, telefoniløsninger eller færdes i telebranchen.
PBX / telefonsystem
En PBX er en privat forgrening af det offentlige telenetværk og er oftest ejet af en virksomhed eller organisation. PBX'en muliggør, at man foretager opkald internt uden at benytte det offentlige netværk. Det er også PBX'en, der tillader at virkomheden har sit eget omstillingsbord, hvorfra opkaldende kan håndteres på forskellige måder. I daglig tale er PBX også kendt som et telefonsystem.
Læs mere om PBX-systemer.
IP-telefoni
IP-telefoni er en type af telefoni, hvor opkaldet foretages over internetforbindelsen i stedet for telenetværket. Med IP-telefoni benyttes en del af båndbredden til at håndtere opkaldet, hvilket kan sænke omkostningerne i forbindelse med virksomhedens telefoni. IP-telefoni er meget udbredt i erhvervslivet.
Læs mere om IP-telefoni fra Flexfone.
VoIP
VoIP er den måde, hvorpå opkaldet transmiteres, når du foretager et opkald igennem IP-telefoni. VoIP og IP-telefoni er derfor tæt forbundet.
Opkald til enheder med samme VoIP-service vil ofte være gratis, hvilket gør det til en oplagt kommunikationskanal til intern kommunikation. Eksempler på VoIP-services: Microsoft Teams, Messenger, Skype for Business osv.
Læs mere om VoIP.
IVR-system
Begrebet IVR dækker over et automatiseret telefonsystem, som ledsages af en række forudbestemte svar, der leder kunden til den rette information. IVR er den del af PBX'en der er interaktiv, idet der interageres ved hjælp af telefonens tastatur og de forudbestemte svar.
Læs mere om IVR-systemer.
SIP Trunk
SIP Trunks er den digitale udgave af en analog forbindelse og bruges ofte til at skabe forbindelse mellem en virksomheds PBX og det offentlige telenetværk. En SIP Trunk fungerer, ved at teleudbyderen sender telefonnumre og trafik til en SIP Trunk, som efterfølgende forbinder dette med noget andet f.eks. et fysisk PBX-system.
Læs mere om SIP Trunk.
Softphone
En softphone er et stykke software, der fungerer som telefon, men på computeren, mobiltelefonen osv., og som foretager opkaldet over internetforbindelsen. Når du benytter en softphone, slipper du for hardware som f.eks. bordtelefoner.
Læs mere om vores Softphone Myfone.