Integrationer er vejen frem

af Rasmus Klemmensen16. december 2016


Softwaresystemer har en større og større betydning i det daglige arbejde i stort set alle virksomheder. Målet er hurtigere og nemmere administration af kunder, ordrer, projekter, økonomi, markedsføring, salg m.fl... 

Mange af systemerne er ikke blot "nice to have", de er faktisk blevet "need to have". De er forretningskritiske, og de er derfor en nødvendighed for mange virksomheder. 

Desværre arbejder disse systemer ikke altid sammen. Det betyder bl.a., at man ofte er nødsaget til at hoppe fra det ene system til et andet. Dette er i sidste ende med til at skabe en langsommere arbejdsgang og skaber derfor unødvendige omkostninger i form af spildt arbejdstid.

Så hvordan kan man optimere disse arbejdsprocesser, så den daglige kundehåndtering bliver effektiviseret?

 

Lad os først starte med ordet "integration"
En integration er - kort fortalt - en sammenkobling af to softwaresystemer. Ved at sammenkoble softwaresystemer kan man opnå en række fordele, som kan være med til at effektivisere de daglige arbejdsprocesser.

Helt enkelt skaber integrationen en forbindelse mellem de to systemer. Det betyder, at det ene system kan sende relevante informationer over i det andet system i dét øjeblik, det er nødvendigt.

Når det sker, så begrænses de manuelle handlinger, og medarbejderen oplever dermed en hurtigere og mere effektiv arbejdsgang, da systemerne nu samarbejder.

 

Hvordan integrerer Flexfone?
Når vi sammen med vores partnere laver en integration til et softwaresystem, er det primære mål ofte en hurtigere kundehåndtering.

Det kunne fx være et CRM-system, der automatisk finder kunden frem på computeren i det øjeblik, kunden ringer. Dette kan CRM-systemet kun finde ud af, fordi det er integreret med vores kommunikationsløsning. Helt konkret aflæser vores system det nummer, som kunden ringer med, hvorefter CRM-systemet får besked om, hvilken kunde der ringer. Når CRM-systemet så ved, hvem der ringer, kan systemet automatisk finde kundekartoteket frem. 

Dermed slipper medarbejderen for først at spørge om CPR-nummer, telefonnummer eller lignende og dernæst bruge tid på at søge efter kunden i CRM-systemet. Det klarer integrationen nemlig helt automatisk.

Det kan også være en klinikassistent, som besvarer kald fra patienter. Igen aflæser vores system nummeret og giver dernæst besked til patientjournalsystemet, så patientens journal automatisk findes frem.

 

Slutkunderne får også glæde af en integration
En kunde gider typisk ikke vente særlig lang tid i telefonen, så det gælder for medarbejderne om at agere hurtigt! Her er vores integrationer guld værd, da medarbejderne kan arbejde hurtigere og derved hjælpe deres kunder endnu hurtigere. Medarbejderne vil dermed opleve, at hverdagen forløber nemmere. 

Det gælder om at skabe den bedste oplevelse for medarbejderne, men så sandelig også for kunderne!    

 

Vi er allerede godt i gang!
Sammen med vores partnere har vi allerede udviklet en lang række unikke integrationer med forskellige softwaresystemer. Du kan herunder se de integrationer, som vi allerede nu kan tilbyde.

 

Endnu flere i fremtiden!
Vi kan godt love, at der vil komme mange flere integrationer i fremtiden. Vi vil naturligvis stadigvæk have fokus på løbende at forbedre og videreudvikle vores egen kommunikationsløsning, så den fortsat kan stå som den stærkeste løsning på det danske telemarked.  

 

 

Mest Læste nyheder

Arkiv