2 nye funktioner i Myfone

af Jan Bønsøe08. maj 2019

I en hektisk arbejdsdag er det nogle gange de simple hjælpemidler, der gør en forskel. Du kan fx have brug for hurtigt at vide, hvornår en kollega er ledig eller om et indgående opkald kommer direkte til dig eller til den kø, du evt. er tilmeldt. Vi har netop tilføjet 2 nye funktioner i Myfone, der løser netop dette.

Dels har vi fintunet brugeroplevelsen i vores integration til Exchange, så du nu kan se en udvidet statusvisning på dine kollegers kalenderaftaler. Derudover er det nu blevet muligt at se, hvilken kø et indgående opkald kommer ind på.

 

Udvidet statusvisning af kalenderaftaler
Deler du din Exchange kalender med dine kolleger i Myfone, får de fremover en ny udvidet statusvisning af dine kalenderaftaler, der er baseret på den status, du har givet den pågældende aftale i Outlook.

Dvs. at har du i Outlook oprettet en aftale, der fx skal vises som 'Arbejder et andet sted' vil dette fremgå som din nuværende status over din kalender i Myfone, når aftalen er i gang. Har du ingen aftaler i sin kalender, vises den nuværende status som ledig. På den måde kan kolleger hurtigt se i Myfone, om du er tilgængelig eller ej, og kan måske få en forklaring på, hvorfor du ikke svarer.

Har du flere kalenderaftaler på samme tid med forskellige statusser, rangerer Myfone efter den status, der står længst nede på listen over de fem valgmuligheder i Outlook. Det vil sige, at har du fx to aftaler, hvor den ene har statussen 'Ikke til stede' og den anden 'Optaget' vil din nuværende status i Myfone stå som 'Ikke til stede'.

Læs mere om alle fordelene ved at koble din Exchange med Myfone

 

Se hvilken kø opkaldet kommer fra
Derudover har vi i Myfone gjort det muligt at se, hvilken kø et indgående opkald kommer ind på. Imens opkaldet er i gang vil køens navn også fremgå. Det er fx smart, hvis du er tilmeldt en eller flere køer, og det er med til at sikre, at du altid ved om opkaldet kommer ind på en kø eller direkte til dig.

Du kan læse mere om mulighederne med håndtering af opkald i Myfone her